Forside Installér Banach Afinstaller Banach



Banach tutorial


Medmindre andet er valgt, starter Banach automatisk, når installationen fuldføres.

Efterfølgende kan Banach startes fra Windows menu'en eller fra følgende ikon på skrivebordet:




Når Demo-versionen af Banach starter, vises følgende vindue:




Klik på mappeikonet øverst til venstre:






Åben porteføljen "random4_10000.pf". Den indeholder 10000 tilfældigt genererede policer, der hver har fire "produkter": Livsvarig livrente (g82_211), livsvarig kollektiv ægtefællepension (g82_810), præmiebetaling med præmiefritagelse ved invaliditet (premium_active) og omkostninger til selskabet (expense_alive).






Banach beregner nu cashflow for den valgte portefølje 120 år frem i tiden. Demo-versionen viser cashflow grafisk med beløb per måned lodret (markeret med rødt nedenfor). Tidsaksen er vandret og tiden er angivet i år (markeret med gult nedenfor).






Alle cashflow går fra én konto til en anden. I random4_10000.pf er der seks konti, der er nummereret fra 1 til 6. I den blå markering ovenfor ses, at den kollektive ægtefællepension, g82_810, går fra konto 2 til 4. Antal og konfiguration af konti er brugerdefineret. Simple produkter som g82_810 overfører fra én konto til en anden og afhænger ikke af saldoen på kontiene. Mere komplekse produkter som fx management actions kan aflæse saldi og flytte rundt mellem vilkårligt mange konti. Størrelsen V i den blå markering er cashflowets samlede tilbagediskonterede værdi.

Klik nu notesblok ikonet øverst til venstre for at redigere porteføljen.




Porteføljen indeholder nogle fælles definition samt 10000 policer. De fælles definitioner kaldes "basis" og indeholder fx mortaliteter og morbiditeter. Endvidere indeholder porteføljen et tidsstempel kaldet date_validity, som angiver tidspunktet, for hvilket oplysningerne i porteføljen gælder. Størrelsen date_validity (1. oktober 2019 nedenfor) angiver tidspunktet t = 0.

Åben basis ved at klikke "Open" ud for "basis".






Basis i porteføljen random4_10000.pf har en gren for kvinder og en gren for mænd. Endvidere har basis en gren for data fra det danske FSA (Finanstilsynet). Renten er angivet til at være dfsa_yield(t), hvilket nede i dfsa-grenen er sat til finanstilsynets rentekurve med VA-tillæg for 15. oktober 2019. Ønsker man fx at lægge 10% til finanstilsynets rentekurve, kan man skrive 1.1*dfsa_yield(t) i feltet yield_curve.

Alle policetagere i porteføljen random4_10000.pf er mænd. For at se data for mænd, klik "Open" ud for "male".




For mænd er angivet diverse størrelser. I den konkrete portefølje er der kun brug for nogle få oplysninger såsom waisenfaktor og overgangsintensitet fra aktiv til invalid. Basis skal definere de størrelser, som de definerede grundformer har brug for, og kan være mere omfattende.

Nedenfor er forsikredes morbiditet markeret med rødt. Morbiditeten angiver sandsynligheden for at være invalid sidst i en given måned, givet at man er aktiv i starten af måneden. Morbiditeten er arbitrært sat til 1/12 af G82 morbiditeten for mænd. For at undgå morbiditeter større end 1 ved høje aldre, er morbiditeten sat til minimum af 1 og G82 morbiditeten.




Prøv nu at fordoble morbiditeten:






Start så en ny beregning:




Når beregningen er færdig, ses resultatet af en fordobling af mobiditeten:






Som ventet falder indtægterne fra præmien (øverste graf), da der er valgt præmiefritagelse ved invaliditet. Genkøb/fripolice er ikke mulig for invalide, hvorfor cashflow for genkøb falder og de resterende tre cashflow stiger med forøget morbiditet.

Forhåbentlig har denne tutorial givet et indblik i Banach's muligheder. Det er værd at erindre om, at demo-versionen netop kun er en demo-version, og derfor kun udstiller begrænset funktionalitet.



Forside Installér Banach Afinstaller Banach